Du er her: 

Kære Hovborg og Lindknud

Tak for en varm velkomst!

Kære Hovborg og Lindknud

Det er en stor glæde at være startet her i jeres sogne.

Mit navn er Sidsel Keibel Blom, og jeg er den nye vikarierende præst.

Siden jeg blev uddannet fra Aarhus Universitet i 2013, har jeg været forskningsassistent i Amsterdam, i virksomhedspraktik ved Hovedbiblioteket i Esbjerg, samt ved byens ungdomsskole, hvor jeg stadig er fritidslærer på et forfatterhold. Vi skriver indenfor genren Fantasy. Det har alt sammen givet mig en ret bred erfaring med formidlingsarbejde i form af foredrag, oplæg, samtalesaloner, foruden undervisning. Og I må sige til, hvis I kunne tænke jer en samtalesalon, en læsekreds eller lignende!

Indtil for helt nylig har jeg fungeret som hjælpepræst på Esbjerg Sygehus ved Pernille Svenningsen. Det har givet mig meget, både på et fagligt og personligt plan. Fagligt har det givet indblik i og erfaring med sjælesorg, hvilket I kan benytte jer af. Personligt har muligheden for at gå føl ved sygehuspræsten og lære af hendes faglighed vækket stor begejstring og givet en erfaringsbaseret vished om, at præsteembedet er den rette hylde for mig.

Jeg har bopæl i Nordby på Fanø, men i Brørup har de været så venlige at stille et værelse til rådighed i præstegården ved Johanneskirken. Så længere væk er jeg ikke!

Vi ses!

Mange gode hilsner,

Sidsel Keibel Blom

Adresse: Østergade 21, 6650 Brørup

Telefon: 21 46 78 31

e-mail: sikb@km.dk

Træffetid: mandag – torsdag efter aftale.

Del dette: