Påskeprædiken 2020 v/ sognepræst Dorte Kirkegaard

Forleden dag var jeg ude at gå en tur i området, hvor jeg bor. Det var overskyet den dag. På et tidspunkt brød solen alligevel frem mellem skyerne, og det blev helt lyst, og det var rigtig dejligt.

Så kom jeg til at tænke på en sang af Anne Linnet, hvor hun synger ”man siger, at over skyerne er himlen altid blå. Det kan være svært at forstå, når man ikke kan se den, og man siger, at efter stormens pisken kommer solen frem”.

Ja, selv om vi ved, himlen er blå, tænker vi ikke altid over det, når det er overskyet. Og det er jo det samme med livet. Vi kan også opleve grå dage og mørke dage i livet, og selv om vi ved, det vender igen – at det ikke varer ved, så er det ikke altid, at vi tænker på det, lige imens vi står midt i det. Vi er nok mest tilbøjelige til at fokusere på det, der er svært lige nu.

Alle mennesker oplever jo svære tider og kriser, og i denne her tid befinder hele vores land sig jo i en krise. Danmark er i undtagelsestilstand pga. den corona-pandemi, som også har bredt sig til os. Og selv om vi godt ved, at det vender igen, så fylder krisen meget lige nu og har gjort det igennem et stykke tid.

Det er en svær tid for mange mennesker. Ikke mindst for dem, der er blevet syge og for deres familier. Og for dem, der er bange for at blive syge, eller som er bekymrede for, at nogen de kender, bliver det. Og det er også en vanskelig tid for dem, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen under de nuværende vilkår. Mange mennesker har mistet deres arbejde, og andre er bekymrede for, at det også vil ramme dem. Og så kan man jo være bekymret for sin økonomi og for sit lands økonomi, for det er jo også en økonomisk krise.

Det er også en rigtig svær tid for mange ensomme mennesker. Der er mange, der er afskåret fra at se dem, de holder af. Og der er mange, der savner at kunne mødes med andre mennesker – at forsamles. Jeg savner det virkelig også, og jeg glæder mig så meget til vi igen kan ses – i kirkerne, i konfirmandstuen og alle mulige andre steder og rundt om i hjemmene. Det er jo en underlig og uvant isolation, der er blevet pålagt os.

Vi er så vant til forsamlingsfrihed, og vi tager det nok normalt for givet. Men jeg tror virkelig, at mange mennesker vil sætte særlig meget pris på det, når vi igen kan mødes under normale forhold. Til gudstjenester, foredrag, koncerter, til fritidsaktiviteter, til møder, på restauranter og caféer og på kro, og når vi igen som før kan være sammen med familie og venner. Mange arrangementer og fester er blevet udskudt. Bl.a. alle konfirmationerne. Og påskefrokoster må vi vente med til næste år.

Så ja, der er mange ting, vi har været og er afskåret fra i den her tid. Og i sådan en tid er det så vigtigt at huske, at selv om det kan se gråt og mørkt ud lige nu og her, så er der ikke kun mørke her i livet. Der er også lys, selv om vi måske ikke kan se det. Over skyerne er himlen altid blå, og efter stormen kommer solen frem.

Men mørket fylder nogle gange rigtig meget. Det gjorde det skærtorsdag. Jesus blev taget til fange, og hans disciple havde det forfærdeligt. Både fordi de måtte undvære Jesus, men også fordi de havde svigtet ham, og fordi de var i tvivl om, om han nu også var Messias. Langfredag blev han korsfæstet, og det var jo ikke det, disciplene havde regnet med. De sørgede, og de var desorienterede, og de frygtede for selv at blive taget til fange og blive dræbt. Det var farligt at være kristen. Så det så virkelig mørkt ud.

Også for dem, der havde hånet ham og ønsket ham død og for dem, der hængte ham op på korset og for dem, der forfulgte de kristne. Alt håb syntes virkelig ude.

Men selv om det hele tilsyneladende så håbløst ud, så skete det utrolige. Jesus opstod! Da kvinderne kom ud til graven påskemorgen, var Jesus der ikke. Han var opstået. Det, der ikke burde kunne ske, det skete.

Og kristendommen er i bund og grund budskabet om, at der altid er håb. Selv når det ser mørkt ud, og når det ser håbløst ud, så er der håb, også selv om vi ikke kan se det. Så er der muligheder. Selv for mennesker, der har en dødelig sygdom og selv for dem, der har mistet. Selv for dem, der er fanget i det dybeste mismod eller den dybeste fortvivlelse. Selv for dem, der er tynget af skyld. Ja, selv for de døde. Det er det, vi fejrer, når det er påske. At der er muligheder, og at der er håb for alle mennesker.

Og det er den lille, fine blomst, påskeliljen jo også så fint et billede på. At det, der om vinteren ser fuldstændig dødt ud, det bliver levende, når det bliver forår. Det, der ser umuligt ud, det sker. Livet opstår igen. Påskeliljen kommer op af jorden fuld af liv og skønhed og med fuld kraft, og det kan minde os om, at de koldeste og mørkeste tider ikke varer ved. At der altid er håb.

Glædelig påske til jer alle sammen! Og rigtig god påskeferie til jer, der har det. Jeg glæder mig til at se jer igen. Vi ses!

Amen.