Det ydre

Kirken hører til gruppen af gamle danske kirkebygninger. Kirkens ældste dele er fra middelalderen, bygget mellem 1150 og 1250. Over hele landet er der ca. 2000 kirker, der er fra den tid. På den måde er den én blandt mange, men som man vil opdage ved bare få besøg i en af vore gamle middelalderkirker, så er de alle sammen forskellige og altid et besøg værd.

Så snart man ser Lindknud Kirke, vil den besøgende straks se en afvigelse fra den gængse opfattelse af en landsbykirke fra middelalderen, hvor tårn, skib og kor er markante bygningsdele. Lindknud kirke har ganske vist et tårn, men det er meget lavere end andre kirkers. Det rager kun lidt op over kirkens skib. Det var dog ikke bygherrens plan, at det skulle være sådan, da tårnet blev opført en gang i senmiddelalderen. Tårnet er  formodentligt blevet kortet af engang i 1600-tallet. Det er sikkert sket, fordi kirken i en længere periode ikke har været ordentligt holdt ved lige. 

Klokken hang i tårnet, indtil den i 1875 blev taget ned og hængt op på korgavlen; her hang den i 12 år, indtil den i 1887 blev flyttet over i en klokkestabel nord for kirken. Det har måske været de kedelige erfaringer fra Malt Kirke, der har tilskyndet til, at man flyttede klokken. Malt Kirkes klokke hang i et tilsvarende ophæng på korgavlen.  En aften i 1878 skulle  den 78-årige Peder Iversen, klokker ved Malt Kirke, ringe solen ned. Han stod lige under kirkeklokken og hev i snoren. Ophænget kunne imidlertid ikke længere bære kirkeklokken, den faldt ned på Peder Iversen og dræbte ham.

Kirken er forholdsvis lille, men rummer en kirkes traditionelle bygningsdele: kor, skib, tårn og våbenhus. De ældste bygningsdele er kor og skib, senere kom tårn og våbenhus til i senmiddelalderen. Det er uvist, om der har været en endnu ældre trækirke i Lindknud.

Hvem der stod bag byggeriet af kirken i middelalderen vides ikke. Formodentlig er det en lokal stormand. Da man begyndte på byggeriet -  man startede  normalt med koret - lagde man ud med, at byggeriet skulle have samme karakter som mange andre jyske kirker fra middelalderen, nemlig at beklæde ydermurene med fint tilhugne kvadersten. Korgavlen i Lindknud Kirke er da også helt dækket af kvadersten. Af grunde vi kun kan gisne om, holdt man ikke den standard, da man begyndte at opføre korets og skibets nord - og sydmur i Lindknud. Her er der kun brugt kvadersten på dele af muren, resten - som er kalket hvidt - er beklædt med kløvede marksten. Selve muren bag facaden er meget tyk og består af marksten, der er fæstnet med mørtel. Murene er blevet sat om mange gange gennem tiden, så mange af de oprindelige bygningstræk er forsvundet i tidens løb. Dog er to af de oprindelige vinduer bevaret i korets gavlvæg og nordvæg , ligeledes kan man se sporene af den gamle kvindedør i skibets nordvæg – alle er nu tilmurede.

Taget på skibet og koret er af bly og har set sådan ud i hvert fald siden 1700-tallet, tårn og våbenhus har tag af tegl. I perioder har hele taget dog været tækket af træplanker.

Kirkens ydre bærer således præg af, at den op gennem tiden har hørt til i en forholdsvis fattig egn. Kirkens lille størrelse sat i forhold til sognets meget store udstrækning ( inkl. Hovborg Kirkedistrikt) fortæller os også, at da kirken blev bygget, har der ikke boet mange mennesker på egnen; man har derfor lagt et arealmæssigt set stort sogn under kirken, for at der skulle være folk nok til at understøtte den økonomisk.

Det indre

Kirkens indre bærer også præg af, at man i tidligere tider – især i det 17. og 18. århundrede - ikke altid har været i stand til at holde kirken ved lige. Man har i lange perioder ladet tingene forfalde, før de blev sat i stand; til tider har man helt måttet fjerne bygningsdele frem for at reparere på dem. Tårnets afkortning er et eksempel på det sidste. Et andet eksempel ser man i tårnrummet, hvor man kan se på væggene, at der oprindelig har været et hvælvet loft, som man senere har revet ned, måske i forbindelse med nedbrydningen af tårnet. De firkantede huller i væggene inde i tårnrummet er i øvrigt huller fra det stillads, der har været stillet op under kirkebyggeriet, og som ikke blev lukket med mursten, da man tog stilladset ned. Nu fremtræder kirken – både indvendigt og udvendigt – meget velholdt.