Klokken

Da kirken blev bygget, blev der rejst en klokkestabel i træ, som i 1914 blev afløst af en mere solid stabel af betonstolper, som bærer den oprindelige klokke fra 1895.

Gravminder

Den første begravelse, hvormed kirkegården blev taget i brug, fandt sted d. 25. marts 1896, hvor en 12 årige pige fra Risbøl: Karoline Marie Siem, blev begravet. Mindestenen

for hende – en hvid marmorplade - kan ses i det ovale område i kirkegårdens sydøstlige hjørne, hvor der er anbragt sten fra sløjfede gravsteder (heriblandt gravsten, der er registreret som bevaringsværdige).

 

Lidt øst for kirken er der rejst to mindesten.

Den ene mindesten er rejst for Nikolaj Jeppe Nikolajsen, som var aktivt med i modstandsbevægelsen og som var med til at organisere en modstandsgruppe i Hovborg. Han blev taget af Gestapo i 1943 og ført til tysk koncentrationslejr, hvor han døde i marts 1945. Teksten lyder: ”Han kunne dø, men aldrig kues”.

Den anden mindesten er sat for Andreas Jensen. Han stammede fra Hovborg. Han blev reddet fra en damper, der blev udsat for tysk angreb og sænket i Nordsøen. Senere sejlede han i engelsk tjeneste og døde i 1942.

Stenens tekst lyder: ”Kalder dåden, vågner manden”.

 Mellem de to mindesten står en sten, der bærer teksten: ”Danske af tunge af æt og af id, thi skal de nævnes i løbende tid fædrenes værdige sønner” (fra Grundtvigs: ”De snekker mødtes i kvæld på hav” 1810).

Tekst: Grethe Lyndby-Jensen og Hans Jørgen L. Larsen

Farvefoto: Susanne Mikkelsen