Kirkens tilblivelse

 

Sidst i 1800-tallet var det efterhånden blevet et stærkt ønske for beboerne i Hovborg-området at få egen kirke.
Dengang var Lindknud Kirke sognets eneste kirke, så der var langt, når man skulle til kirke. Endnu længere var der, når det var præsten, man havde ærinde hos. Præsten, som på det tidspunkt var præst for både Brørup og Lindknud Sogne, boede nemlig i Præstkær ved Brørup. I sin bog ”Fra Lindknud Sogn” fra 1936 skriver Niels Thøgersen: ”Det var lang vej for byens mange flittige kirkegængere at have til kirke. Værst var det naturligvis for folk, der ikke havde hest eller vogn; de måtte jo gå den hele vej. …… da Lindknud var anneks til Brørup måtte børn fra Hovborg gå den meget lange vej helt til Præstkær i Brørup Sogn til konfirmationsforberedelse.”

I mange år blev der derfor arbejdet på at få en kirke i Hovborg.

Den daværende kromand i Hovborg, Nikolaj Poulsen, tilbød at skænke den jord, hvor man kunne bygge en kirke og anlægge kirkegård. Man måtte imidlertid vente en årrække på myndighedernes tilladelse til at opføre kirken, så det blev kromandens enke, Mette Marie Povlsen og deres søn Poul Nikolajsen, som skænkede den grund, hvor kirken blev bygget og kirkegården anlagt.

Arbejdet blev påbegyndt i begyndelsen af juni 1895. Grundstenen blev lagt d. 25. juni 1895. Allerede godt et halvt år efter - d. 26. januar 1896 - blev kirken indviet.

Nu havde folk i Hovborg ikke så langt til kirke længere. Præsten fik man også tættere på, idet Lindknud Sogn (nu bestående af Lindknud og Hovborg Kirkedistrikter) fik egen præst. I foråret 1896 blev Lindknud Præstegård bygget. 

Kirkens karakter

Kirkens grundplan

Hovborg Kirke adskiller sig markant fra den mest udbredte form på en landsbykirke i Danmark, hvor det almindelige er, at kirken består af et firkantet kor, et aflangt skib, og i mange tilfælde et tårn ved den vestlige ende af skibet. Den form kendes både fra de gamle middelalderkirker og fra en del af de nyere kirker, der blev bygget på samme tid som Hovborg Kirke.

Hovborg Kirke fik imidlertid en helt anden udformning. Den blev tegnet af arkitekt Claudius August Wiinholt fra Viborg, som valgte at bygge kirken som en centralkirke, dvs over det græske kors (med lige lange korsarme) som grundplan. Wiinholt har tegnet 17 jyske kirker, hvoraf en del har korsform ligesom Hovborg Kirke. 

Tårnet blev bygget over korsarmenes skæringspunkt. 

Mellem korsarmene er der indføjet fire små kvartrunde siderum, hvoraf de tre har adgang indefra (præsteværelse, dåbsværelse og opbevaringsrum), mens det fjerde har adgang udefra og bruges som redskabsrum for kirkegårdens besøgende

 

Kirkens ydre

Hovborg Kirke er bygget i røde mursten. Kirken har romanske detaljer. Den østlige korsarm har fået tilføjet en apsis. Apsiden er inddelt i fem felter, der foroven er bundet sammen af en rundbuefrise.

De rundbuede vinduer i korsarmene mod nord og syd er omgivet af små kalkstenssøjler.

Indgangsdøren i vest er flankeret af fire cementsøjler.

Taget var oprindelig dækket af skifer lagt i mønster. I dag står taget i kobber.

Kirkens indre

Kirkens kor dannes af apsisbuen og den østlige korsarm. De øvrige korsarme og centralrummet under kirkens tårn udgør kirkens skib. Centralrummet er dækket af et fladt træloft udformet som kassetteloft. De fire korsarmes lofter er hvælvede (tøndehvælv). 

Oprindelig var det indre af Hovborg Kirke rigt dekoreret. Kasetteloftet i tårnet var dekoreret i mange farver. Korsarmenes tøndehvælv var bemalet med stjerner.

Apsisvæggen var bemalet. Hjørnepillerne og buerne, der danner overgangen fra centralrummet til korsarmene, stod i røde mursten som en slags ”søjler” i rummet.

Senere blev dekorationerne malet over. Alle vægge og hvælvinger blev hvidtede.  Hjørnepillernes og buernes røde mursten blev malet i en lys grå farve.

 

Den nybyggede Hovborg Kirke blev kaldt for en sparekirke. Den blev jo bygget på det, der dengang var en mager hedeegn, hvor der ikke var råd til det store. Man sparede f.eks. byggematerialer ved at undlade at bygge et selvstændigt tårn. I stedet for byggede man tårnet over korsskæringen. Men netop derved fik midterpartiet i kirkens indre en imponerende højde, der gav det lille kirkerum en karakter, som ellers kun fandtes i større kirkebygninger. Selvom Hovborg Kirke altså blev betegnet som en sparekirke, fik man i det mindste en kirke med et anderledes udtryk frem for blot at være en efterligning af de gamle middelalderkirker. Og med kirkens centrale rum (korsformen) fik man et kirkerum, der er rummeligt og som samtidig giver nærhed - også selvom der ikke er mange mennesker i kirken. Endelig har Hovborg Kirke en fremragende akustik.